• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

EnergiKlima og miljøTop21. 12. 2021 | Allan Malmberg

Miljøprojekt vil udnytte ressourcerne i industrispildevand

EnergiKlima og miljøTop21. 12. 2021 By Allan Malmberg

Arkivfoto: Flaticon.

Det største MUDP-projekt nogensinde skal vise vejen for, hvordan virksomheder kan trække varme og ressourcer ud af deres procesvand. Potentielt set kan mange tons kemikalier og drikkevand genindvindes og genbruges til fordel for både miljø og forretning.

Der er masser af værdi i proces- og spildevand. Både direkte i form af varmeenergi, der kan udnyttes, og produktrester, der kan føres tilbage til produktionen eller sælges til tredjepart. Og som følge heraf kan vi fx tilsætte mindre kemi til rensning. Men virksomhederne mangler overblik over mulighederne og teknologi til at udnytte dem. Det vil vi gerne gøre noget ved, fortæller forretningsleder Christian Fischer fra Teknologisk Institut.

Derfor har et stort konsortium sammen med Miljøstyrelsen investeret 77 mio. kr. i at vise, hvordan ressourcer i spildevand kan kortlægges, værdisættes og udnyttes til gavn for danske virksomheders forretning og den cirkulære økonomi.

Det tre-årige projekt hedder ReUse, og målet er at implementere løsninger i fuld skala hos tre forskellige virksomheder. Projektet er støttet af Miljøministeriets MUDP-pulje med det største beløb nogensinde.

Tre meget forskellige produktionsvirksomheder deltager i ReUSe: Brødrene Hartmann A/S producerer æggebakker fra genbrugspapir, Nopa Nordic A/S er Nordens førende producent af miljørigtige produkter til tekstilvask, rengøring samt personlig pleje, og CP Kelco ApS fremstiller bl.a. pektin til fødevareindustrien.

Målet med indsatsen over for virksomhederne er at halvere mængden af spildevand, som Brødrene Hartmann A/S udleder og ligeledes at halvere produkttabet hos Nopa Nordic A/S.

Undervejs skal virksomhedernes produktionsprocesser kortlægges, så man præcist ved, hvad der sker hvornår i produktionen. Derefter bliver de skjulte ressourcer identificeret i form af overskydende varme, energi, produktrester eller andre stoffer, som kan føres tilbage i produktionen eller afsættes til tredjepart. Siden skal de mest kosteffektive løsninger for den konkrete virksomhed afprøves, og til sidst bliver den endelige løsning udvalgt og implementeret i fuldskala.

Når mange virksomheder i dag ikke udnytter mulighederne i deres spildstrømme, skyldes det blandt andet, at vand fra mange forskellige processer blandes i samme rørføring, inden det sendes videre til rensning på renseanlægget. Det kan for eksempel være varmt procesvand, kølevand, rester af virksomhedens produkter, sæbe eller anden rensekemi. Derfor handler det om at fange ressourcerne så langt oppe i processen som muligt – før det bliver blandet med andre ting.

For at opnå optimal udnyttelse af overskudsvarme samt mulighed for ressourceudnyttelse er det nødvendigt, at strømmene ikke sammenblandes. Derfor handler det om at tænke ”opstrøms”. Det vil sige, jo tidligere vi kan trække værdien ud, des bedre, fortæller chefrådgiver Peter Kristensen fra Viegand Maagø A/S, der sammen med Teknologisk Institut står for kortlægning og værdiansættelse af virksomhedernes spildstrømme.

Miljøministeriets MUDP-ordning har investeret 22 mio. kr. i ReUse, som dermed er det største MUDP-projekt nogensinde. Og med et samlet budget på 77 mio. kr. vidner det om konsortiets tro på, at det betaler sig at satse på indvinding af værdistoffer i spildevand.

Vi forventer, at vi med projektet kan sætte nye standarder, der kan inspirere både danske og udenlandske virksomheder til bedre udnyttelse af ressourcerne i deres processer. Det vil gavne både forretning og grøn omstilling. Vi skal gerne derhen, hvor ord som “spildevand” mister relevansen, fordi vi skaber værdi af alt det, vi i dag betragter som spild,” siger Christian Fischer fra Teknologisk Institut.

Kilde: Teknologisk Institut

Skrevet i: Energi, Klima og miljø, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Kom med til automationsdag den 22. april

  • DENIOS ApS

    Over 100 nye produkter!

  • Sponsoreret indhold

    Skalpellen er et uundværligt værktøj i moderne medicin

  • MD Scientific

    Næste generation af LenS3 Multi-Angle Light Scattering Detektorer

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

  • Holm & Halby

    DIREKTE ColdStorage sætter fokus på kulden bag forskningen

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Certificeret service: Vi kompetence-udvider hos Mikrolab – Frisenette

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Øget effektivitet med skræddersyede løsninger

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik