Metan er en af de mere potente klimagasser, og nu viser en mulig kilde til øget metanproduktion og udledning sig. Det sker som følge af en lang række klimaforandringer, der sender en stigende mængde mineralske partikler ud i naturen.
Her findes mikrober, der trives med disse partikler og producerer metan i processen. Et nyt projekt har til formål at forstå, hvordan mikroberne interagerer via partiklerne, og hvordan det kan påvirke metankredsløbet.
De mange mineralske partikler kommer som følge af erosion, tørkedannelse eller industriel afbrænding.
Som et resultat bliver geokemien i mange miljøer som floder, søer og gletsjere forstyrret; en af mange mulige forstyrrelser er, at udledningerne transporterer elektrisk ladede partikler til kystmiljøer ved oceaner, søer og nærliggende gletsjere.
I 2018 opdagede Amelia-Elena Rotaru fra Syddansk Universitet, at visse mikroorganismer indgår i nogle partnerskaber, som bruger elektrisk ledende partikler. Det er mikroorganismer, der er involveret i metan-udledninger, og de ledende partikler, som de bruger, er kulstofbaserede (fx partikler fra sod) eller partikler fra metalbaserede mineraler.
Nogle mikrobielle interaktioner mellem forskellige arter er afhængige af sådanne ledende partikler, og det fører til, at de producerer metan 15 gange hurtigere, forklarer hun.
Hendes nye projekt har til formål at forstå, hvordan mikroorganismer interagerer med ledende partikler, og hvilken indflydelse sådanne interaktioner har på metankredsløbet i kystmiljøer.
Metan bliver primært lavet af metanproducerende mikroorganismer kaldet methanogene archaea, som lever i symbiotiske partnerskaber med bakterier.
I laboratoriet producerer sådanne partnerskaber metan hurtigere, når de er i nærheden af ledende partikler, og i nogle tilfælde er partnerskabet ligefrem strengt afhængigt af ledende partikler.
Visse mikrobielle partnerskaber trives, når de møder ledende partikler. Vi ved også, at ledende partikler kan fremskynde metanproduktionen i de mikrobielle partnerskaber, som vi studerer i laboratoriet. Men hvordan gør de det? Og hvordan påvirker det den globale metancyklus? siger Amelia-Elena Rotaru.
Menneskeskabte partikler kommer ud i naturen, når vi bruger dem til fx miljøoprydning, gødning eller for at afhjælpe forsuring af havet.
Hvordan påvirker de metan-udslippene?
Man må forvente, at klimaændringer og menneskets aktiviteter vil føre til øget aflejring af sort kulstof, ler og jernmineraler i kystmiljøer. Nogle af disse partikler har halvledende eller ledende egenskaber, og de kan muligvis accelerere metanproduktionen i kystmiljøernes mikrobielle samfund. Det kan føre til bobledannelse og måske større udslip af metan. Det er en global udfordring for os at forstå, hvordan udslip af metan, en potent drivhusgas, påvirkes af en øget tilførsel af ledende partikler, siger Amelia-Elena Rotaru.
Amelia-Elena Rotaru har flere samarbejdspartnere, som bidrager til det arbejde, der skal udføres under denne bevilling, herunder Bo Barker Jørgensen fra Aarhus Universitet og Federico Aulenta og Stefano Fazi fra Italian Water Institute.
Sammen med disse planlægger ekspeditioner til Arktis, Østersøen, Middelhavet og Amiata-bjergregionen i Italien.
Kilde: SDU
