• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Branchenyt12. 11. 2019 | Katrine Meyn

Nyopdaget bakterie velegnet til rensning af drikkevand

Branchenyt12. 11. 2019 By Katrine Meyn

Et team af forskere under ledelse af professor Barth F. Smets fra DTU Miljø og deltagere fra SDU og KU har netop fundet afgørende bevis for, at den nyligt opdagede bakterie, kaldet comammox Nitrospira, er væsentlig for den nitrifikation, der sker under vandværkernes rensning af drikkevand. Her fjernes ammonium, der er skadelig for både miljø og sundhed, fra drikkevandet, i store sandfiltre.

I de sidste 100 år har man troet, at nitrifikation sker ved hjælp af to forskellige specialiserede grupper af mikroorganismer, ammonium-oxiderende bakterier og nitrit oxiderende bakterier, der varetog hver sin del af processen.

I slutningen af 2015 offentliggjorde fire forskningsgrupper næsten samtidig observationer af en hidtil ukendt proces kaldet “complete ammonia oxidation” eller “comammox”, hvor en mikroorganisme af slægten Nitrospira har evnen til i et eneste trin at varetage hele processen med at oxidere ammoniak til nitrat.

Forskernes næste skridt har været at påvise, at comammox Nitrospira er aktiv og væsentlig i det naturlige miljø.

– Det er ikke nogen enkel opgave, for det er vanskeligt at afdække de enkelte mikrobers rolle i et naturligt miljø., der omfatter flere tusinde mikrober og et utal af processer og interaktioner, der skal undersøges med de rigtige målinger, siger Barth F. Smets.

Forskerne tog derfor prøver af materialet fra sandfiltre på et vandværk med hele dets mikrobiologiske miljø intakt og bragte det til laboratoriet. Her bevarede de miljøforholdene fra sandfiltret stort set uændret.

Under disse forhold kunne bakteriernes aktivitet påvises. Forskerne kunne med en teknik kaldet Stable Isotope Probing identificere, hvilke bakterier der var aktive under forskellige betingelser.

– Med analysen kunne vi se, at med ammonium som den primære energikilde var Nitrospira de mest aktive bakterier – mindst 10 gange mere aktive end de typiske ammonium-oxiderende bakterier. Derudover udgjorde Nitrospira op til 20-50 procent af det samlede mikrobielle miljø, siger Barth F. Smets.

– Vi har dermed fået et afgørende bevis på, at comammox Nitrospira udnytter de påviste egenskaber i naturlige miljøer og driver nitrifikationen i de undersøgte sandfiltre fra vandværkerne.

Den nye bakterie dominerede i prøver fra alle de undersøgte danske vandværker. Dette understøtter, at den nye bakterie ikke kun forekommer, men kan være afgørende for nitrifikationen i behandling af drikkevand. Forskerne ved dog endnu ikke, hvilke betingelser der er væsentlige for bakteriens succes. Den dominerer ikke i vandrensningssystemer i andre dele af verden – og i de danske systemer optræder den ofte sammen med andre nitrificerende mikrober.

Barth F. Smets er overbevist om, at hans forskergruppe kun har set toppen af isbjerget, og at der er meget tilbage at lære om comammox Nitrospira. Hans gruppe søger nu aktivt efter fortsat støtte til at udvikle en bedre forståelse af både økologien og evolutionærbiologien i comammox Nitrospira med en ambition om at udvikle mere effektive og robuste nitrifikationsprocesser til vandværkernes vandrensning.

Forskergruppen bag resultaterne består af: DTU: Barth F. Smets, Hans-Jørgen Albrechtsen, Arda Gülay, Jane Fowler, Karolina Tatari; SDU: Bo Thamdrup; KU: Søren J. Sørensen og Waleed Abu Al-Soud.

Kilde: DTU Miljø

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

Analytisk kemiArtikler fra Dansk KemiTop25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi18. 02. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

Artikler fra Dansk KemiMedicinalkemi18. 02. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Find det perfekte opsamlingskar på et øjeblik

  • MD Scientific

    PuriFlash oprensningssystem

  • Holm & Halby

    WorkShop: Fryserrobotter

  • DENIOS ApS

    Lithiumbatterier: Sådan sikrer du din virksomhed

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Energiomkostninger reduceret med 50% via et centraliseret vakuumsystem

  • Kem-En-Tec Nordic

    Nyt produkt – Streptavidin

  • DENIOS ApS

    Sådan fejrer vi valentinsdag hos DENIOS

  • Holm & Halby

    Holm & Halby klar med seminarprogram for foråret 2026

  • Holm & Halby

    TÜV-certificering styrker dokumenteret kvalitet hos Holm & Halby

  • Holm & Halby

    Workshop sætter fokus på Green Chemistry i sporstofanalysen

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    18.02.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik