• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Branchenyt12. 11. 2019 | Katrine Meyn

Nyopdaget bakterie velegnet til rensning af drikkevand

Branchenyt12. 11. 2019 By Katrine Meyn

Et team af forskere under ledelse af professor Barth F. Smets fra DTU Miljø og deltagere fra SDU og KU har netop fundet afgørende bevis for, at den nyligt opdagede bakterie, kaldet comammox Nitrospira, er væsentlig for den nitrifikation, der sker under vandværkernes rensning af drikkevand. Her fjernes ammonium, der er skadelig for både miljø og sundhed, fra drikkevandet, i store sandfiltre.

I de sidste 100 år har man troet, at nitrifikation sker ved hjælp af to forskellige specialiserede grupper af mikroorganismer, ammonium-oxiderende bakterier og nitrit oxiderende bakterier, der varetog hver sin del af processen.

I slutningen af 2015 offentliggjorde fire forskningsgrupper næsten samtidig observationer af en hidtil ukendt proces kaldet “complete ammonia oxidation” eller “comammox”, hvor en mikroorganisme af slægten Nitrospira har evnen til i et eneste trin at varetage hele processen med at oxidere ammoniak til nitrat.

Forskernes næste skridt har været at påvise, at comammox Nitrospira er aktiv og væsentlig i det naturlige miljø.

– Det er ikke nogen enkel opgave, for det er vanskeligt at afdække de enkelte mikrobers rolle i et naturligt miljø., der omfatter flere tusinde mikrober og et utal af processer og interaktioner, der skal undersøges med de rigtige målinger, siger Barth F. Smets.

Forskerne tog derfor prøver af materialet fra sandfiltre på et vandværk med hele dets mikrobiologiske miljø intakt og bragte det til laboratoriet. Her bevarede de miljøforholdene fra sandfiltret stort set uændret.

Under disse forhold kunne bakteriernes aktivitet påvises. Forskerne kunne med en teknik kaldet Stable Isotope Probing identificere, hvilke bakterier der var aktive under forskellige betingelser.

– Med analysen kunne vi se, at med ammonium som den primære energikilde var Nitrospira de mest aktive bakterier – mindst 10 gange mere aktive end de typiske ammonium-oxiderende bakterier. Derudover udgjorde Nitrospira op til 20-50 procent af det samlede mikrobielle miljø, siger Barth F. Smets.

– Vi har dermed fået et afgørende bevis på, at comammox Nitrospira udnytter de påviste egenskaber i naturlige miljøer og driver nitrifikationen i de undersøgte sandfiltre fra vandværkerne.

Den nye bakterie dominerede i prøver fra alle de undersøgte danske vandværker. Dette understøtter, at den nye bakterie ikke kun forekommer, men kan være afgørende for nitrifikationen i behandling af drikkevand. Forskerne ved dog endnu ikke, hvilke betingelser der er væsentlige for bakteriens succes. Den dominerer ikke i vandrensningssystemer i andre dele af verden – og i de danske systemer optræder den ofte sammen med andre nitrificerende mikrober.

Barth F. Smets er overbevist om, at hans forskergruppe kun har set toppen af isbjerget, og at der er meget tilbage at lære om comammox Nitrospira. Hans gruppe søger nu aktivt efter fortsat støtte til at udvikle en bedre forståelse af både økologien og evolutionærbiologien i comammox Nitrospira med en ambition om at udvikle mere effektive og robuste nitrifikationsprocesser til vandværkernes vandrensning.

Forskergruppen bag resultaterne består af: DTU: Barth F. Smets, Hans-Jørgen Albrechtsen, Arda Gülay, Jane Fowler, Karolina Tatari; SDU: Bo Thamdrup; KU: Søren J. Sørensen og Waleed Abu Al-Soud.

Kilde: DTU Miljø

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop15. 12. 2025

Visuelle metoder giver ny indsigt i boblestørrelser, blandingstider og iltoverførsel i bioreaktorer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emilie Overgaard Willer, Camilla Tue

Koks i jorden og olie i tanken

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop08. 12. 2025

Omdannelse af halm via langsom pyrolyse og hydro-deoxygenering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Claus Dalsgaard Jensen1, Anker Degn Jensen1, Magnus Zingler Stummann2 og Jesper

DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

AktueltBranchenyt01. 12. 2025

For tredje år i træk ligger DTU øverst på ranglisten EngiRank, der rangerer de bedste tekniske universiteter i Europa. EngiRank har udvidet antallet af universiteter, så der nu er 239 – heriblandt 15 universiteter fra Storbritannien. - Det er en stor anerkendelse, ikke blot af DTU som

Sodpartikler i København

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop25. 11. 2025

Luftforurening i byens gader påvirkes af få køretøjer med høje emissioner. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Bjerring Kristensen og Nanna Freja Christiansen, Force

Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik17. 11. 2025

Opgravning af næringsrigt bundsediment er en effektiv metode til at rense søer og sikre, at den værdifulde fosfor kan genanvendes som gødning. Håndtering af de store mængder våde sediment kræver dog effektive afvandingsmetoder. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden

Glas som batterimateriale

AktueltArtikler fra Dansk Kemi10. 11. 2025

Ikke-krystallinske glasmaterialer er typisk noget, vi forbinder med vinduer og skærme, men kan også forbedre ydeevnen af batterier. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Søren

Vælg bælg

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 11. 2025

Bælgfrugter kan blive en vigtig komponent i en mere plantebaseret kost, men vi har stadig begrænset viden om deres indhold af metabolitter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Hanne

Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 10. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Ulstrup1, Xinxin Xiao2, Adam Heller3 og Ture Damhus41 Institut for Kemi, Danmarks Tekniske Universitet2 Institut for Kemi og Biovidenskab,

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

Organisk kemi21. 10. 2025

Da vores redaktør, Hanne Christine Bertram, stopper, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi. Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og dens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse. Bladet er desuden medlemsblad for Kemisk

Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi21. 10. 2025

I 2023 kom ler for alvor i medierne, da der skete et voldsomt jordskred i Ølst Bakker ved Randers. Siden 1950'erne er der i området gravet ler til Leca-kugler, som blandt andet bruges til dræn og (sammen med beton) til isolering. Faktisk bliver mange lermineraler brugt til forskellige kommercielle

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Glædelig jul og et rigtig godt nytår!

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Et tilbageblik på året der gik

  • DENIOS ApS

    Gemmer dit løfteudstyr på skjulte farer?

  • MD Scientific

    Gonotec® Osmomat® Freezing Point Osmometer Model 3000

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Fra vindtunneller til rumfart: Vakuum til rumfarts undersøgelser

  • DENIOS ApS

    Hvis sneen falder i morgen – er du så klar?

  • Holm & Halby

    Holm & Halby styrker køleteknisk specialisering med overtagelsen af Pharmacold

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Laboranterne er unikke i deres faglighed

  • DENIOS ApS

    Har du den rigtige pumpe?

  • Kem-En-Tec Nordic

    Vi støtter fremtidens forskere!

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

    15.12.2025

  • Koks i jorden og olie i tanken

    08.12.2025

  • DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

    01.12.2025

  • Sodpartikler i København

    25.11.2025

  • Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

    17.11.2025

  • Glas som batterimateriale

    10.11.2025

  • Vælg bælg

    03.11.2025

  • Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

    29.10.2025

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    21.10.2025

  • Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

    21.10.2025

  • Er kokain protoneret, når det binder til dopamintransporteren?

    17.10.2025

  • Både Techmedia og mange fagfolk vil savne Marianne Dieckmann

    15.10.2025

  • Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

    06.10.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

    29.09.2025

  • Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

    22.09.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik