• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BioteknologiFødevarekemi01. 04. 2009 | Katrine Meyn

Proteiner som antioxidanter i mælk

BioteknologiFødevarekemi01. 04. 2009 By Katrine Meyn

Modsat tidligere antagelser viser det sig, at proteiner i mælk har stor betydning for mælks holdbarhed.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Morten Rahr Clausen og Trine Kastrup Dalsgaard. Institut for Fødevarevidenskab, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Oxidationsprocesser i mælk manifesterer sig i lang række effekter, som dannelse af flygtige aromakomponenter, ændringer i struktur af proteiner og nedbrydning af vigtige mikronæringsstoffer. Kontrol af disse processer er derfor vigtig. Proteinernes betydning som antioxidanter er ikke tilstrækkeligt undersøgt, og vi beskriver her resultater, der viser, at den tertiære struktur har betydning for deres aktivitet som antioxidanter.

Oxidation af mælk
Oxidation af mejeriprodukter har været beskrevet i mere end 100 år. Det blev tidligt vist, at oxidation af mælkefedt førte til fejlsmag i mælken som følge af dannelse af lavmolekylære aromakomponenter.
Oxidation af mælk kan være metalion-induceret (specielt Cu(II)), enzymkatalyseret eller induceret af fotosensibilisatoren riboflavin. Fotooxidation menes at have størst betydning for oxidation i mælk og resulterer f.eks. i dannelse af peroxider, som kan nedbrydes til frie alkoxyl- eller peroxylradikaler. De kan abstrahere et hydrogenatom fra umættede fedtsyrer og danne nye peroxylradikaler. Dermed startes en kædereaktion, som fører til nedbrydning af fedt, proteiner og lavmolekylære næringsstoffer. Nedbrydningen kan bremses ved tilstedeværelse af antioxidanter.

Antioxidanter i mælken
Lavmolekylære forbindelser som tokoferol, askorbinsyre og urinsyre anses for at være de vigtigste antioxidanter i mælk. Ved anvendelse af ORAC-assayet (boks 1), hvor evnen til at donere et hydrogenatom anvendes som mål for antioxidativ aktivitet, ses det, at askorbinsyre og urinsyre kan donere et hydrogenatom til peroxylradikaler (figur 1). Det fremgår tydeligt af samme figur, at proteinerne har en langt højere antioxidativ aktivitet: Kaseinerne er kvantitativt de dominerende antioxidanter i mælk. Men hvor disse opfører sig som en blanding af de aminosyrer, som de er opbygget af, udviser valleproteinerne, b-lactoglobulin og a-lactalbumin, langt lavere antioxidativ aktivitet. Dette kan formodentlig relateres til forskellen i proteinernes struktur. Kaseinerne har en mindre veldefineret tertiærstruktur og er derfor mere fleksible. Dermed bliver aminosyrerne, som kan donere et hydrogenatom til peroxylradikaler, mere eksponerede. I valleproteinerne, som har en globular struktur, er de antioxidative aminosyrer delvist gemt i proteinets indre, og dette hindrer dem i at virke som antioxidanter. Når ORAC-assayet udføres under denaturerende betingelser, ser vi derfor en 4-fold stigning i aktivitet for valleproteinerne, mens kaseinerne ikke påvirkes (figur 2).
Når proteiner virker som antioxidanter, bliver de ofte selv oxiderede, hvilket resulterer i ændringer i primærstrukturen (boks 2). Ved riboflavinmedieret fotooxidation af mælkeproteiner dannes forskellige karbonylforbindelser og dityrosin (figur 3). Oxidative ændringer af de to mest hydrofobe aminosyrer (tyrosin og tryptofan) var afhængig af proteinstrukturen, hvor dannelse af dityrosin fra tyrosin og kynurenine samt N-formylkynurenine fra tryptofan var højere i kaseinerne end i de globulære valleproteiner. Der blev ikke konstateret signifikante forskelle i oxidation af de mere hydrofile aminosyrer histidin og methionin.
Forskellen i oxidation af hydrofobe og hydrofile aminosyrer indikerer, at de globulære valleproteiners antioxidative aktivitet primært skyldes de hydrofile aminosyrerester, mens den antioxidative aktivitet af kaseiner afhænger af både hydrofobe og hydrofile aminosyrer. Konklusionen er, at proteinstrukturen har afgørende betydning for proteinoxidation og for, hvorledes proteiner virker som antioxidanter.

Referencer
1. Clausen, MR.; Skibsted, LH.; Stagsted, J. Characterization of major radical scavenger species in bovine milk through size exclusion chromatography and functional assays. Journal of Agricultural and Food Chemistry. In Press
2. Dalsgaard, TK. and Larsen, LB. Effect of photo-oxidation of major milk proteins for protein structure and hydrolysis by chymosin. International Dairy Journal. In press.

Boks 1. ORAC-assay
Azoforbindelser (R-N=N-R), der bruges som radikaldannere, henfalder spontant under dannelse af frie radikaler (R.) og frit nitrogen. Radikalerne reagerer med oxygen ved en diffusionskontrolleret reaktion (k = 109 M-1 s-1) under dannelse af peroxylradikaler (ROO.). De bleger fluorescein og giver anledning til et fald i fluorescensintensitet. Ved tilstedeværelse af en antioxidant (AH) bremses fluoresceinhenfaldet, og dette bruges som et indirekte mål for den antioxidative aktivitet.

Boks 2. Protein oxidationsprodukter
Ved fotooxidation af mælkeproteiner oxideres aminosyrerne tyrosin, tryptofan, histidin, methionin og cystein. Nogle oxidationsprodukter fra tyrosin og tryptofan er blevet identificeret ved oxidation af mælkeproteiner og har følgende strukturer.

Figur 1. Antioxidativ aktivitet af mælkekomponenter. Størrelseskromatografi (grå profil) kombineret med bestemmelse af den antioxidative aktivitet (●) i ORAC-assayet. Den indsatte graf repræsenterer en forstørrelse af de lavmolekylære komponenters antioxidative aktivitet [1].

Figur 2. Sammenhæng mellem antioxidativ aktivitet af mælkeproteiner under denaturerende og ikke denaturerende omstændigheder. Valleproteinerne udfoldes under denaturerende omstændigheder og giver en øget antioxidativ aktivitet (hældning > 1). Kaseinernes fleksible tertiærstruktur gør aminosyrerne med antioxidativ aktivitet tilgængelige, selv i de native proteiner, og der er derfor ingen effekt af at denaturering. Dette resulterer i en hældning » 1 [1].

Figur 3. Ændringer i primærstruktur af mælkeproteiner ved fotooxidation (44 timer) under tilstedeværelse af riboflavin (1,75µg/mL). Dityrosin blev kvantificeret ved omvendt fase HPLC og fluorescensdetektion. N-formylkynurenin blev målt med fluorescensspektroskopi, mens kynurenin, og karbonylgrupperne i histidin og methionin blev målt med LC-MS/UV-detektion efter derivatisering med 2,4-dinitrofenylhydrazin. Ændringerne i intensiteterne for de individuelle komponenter blev beregnet relativt til det molære indhold af den enkelte aminosyrerest i hvert protein. Forkortelser b-CN: b-casein, a-CN: a-casein, k-CN: k-casein, a-Lac: a-laktalbumin, b-laktoglobulin, Lf: lactoferrin [2].

Skrevet i: Bioteknologi, Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

MedicinalkemiTop25. 03. 2026

Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over. Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet. Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Grønlandske miner og metaller  

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø10. 02. 2026

Mod en ansvarlig udnyttelse af råstoffer til den grønne omstilling. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christian Juncher Jørgensen, Christian Frigaard Rasmussen og Jens

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Kom med til automationsdag den 22. april

  • DENIOS ApS

    Over 100 nye produkter!

  • Sponsoreret indhold

    Skalpellen er et uundværligt værktøj i moderne medicin

  • MD Scientific

    Næste generation af LenS3 Multi-Angle Light Scattering Detektorer

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

  • Er der salat i solcreme?

    12.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik