Vi bør spise mindre kød for klimaet skyld. Det er der en generel konsensus om hos de fleste, men anderledes bliver det, når vi sidder i sociale sammenhænge. Dem som har svært ved at skære ned på kødforbruget, har en tendens til at retfærdiggøre kødbruget – en af metoderne er at udskamme veganerne og bekræfte hinanden i, at veganisme er en latterlig løsning, og yderligere påpeger, at de i øvrigt er hyklere – de spiser jo klimabelastende avocadoer.
Det er Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der står undersøgelsen, der er foretaget ved fokusgruppe-diskussioner med danske forbrugere.
Der var i alt seks grupper. De bestod primært af kødspisere, og i alle grupper var der enighed om, at et mindre kødforbrug var godt for klimaet. Men så stoppede det også, for så snart man kom ind på eget kødforbrug, begyndte de at lave såkaldte sociale forhandlinger på egne vegne.
– Det vil sige, at de kommer med forskellige slags undskyldninger og retfærdiggørelser eller forsøger at flytte fokus hen på noget andet. Fx er der en tendens til, at de udskammer avocadoer på grund af deres klimabelastning og udskælder veganere som ekstremister. Fælles for argumenterne er, at de bliver opfattet som socialt legitime i grupperne, og at de hjælper med at opretholde et selvbillede hos deltagerne som moralsk ansvarlige, fortæller den ene af studiets forfattere, lektor Kia Ditlevsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Undskyldningerne og retfærdiggørelserne kommer i mange former. Det går på alt fra, at mangler viden til, at det i realiteten er ens partner, der forhindrer et mindre kødforbrug. Der er også forklaringer om, at man biologisk har behov for kød, eller at man ikke bliver mæt at kødløse måltider.
Nogle beklikker også forskningen – kan man nu være sikker på, at kødets klimaaftryk er så stort, som påstået.
Derudover kan der opstår en fælles forståelse blandt deltagerne af netop veganerne.
– Når en deltager fx slår fast, at han i hvert fald ikke har tænkt sig at blive veganer, griner de andre deltagere og bekræfter på den måde hinanden i, at veganisme ville være en latterlig løsning, fastslår Thomas A. M. Skelly, ph.d.-stipendiat på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og førsteforfatter til studiet.
En anden meget tydelig tendens var at få drejet samtalen over på noget andet. Man afsporede ganske enkelt diskussionen om emnet.
– Folk afsporer hurtigt emnet og begynder i stedet at tale om, at de fx gerne vil undgå madspild og plastikemballage. Og i gruppen hjælper folk hinanden med den afsporing. Vores tolkning er, at det er fordi disse ting er mere neutrale kulturelt set og ufarlige at forholde sig til. Ingen har knyttet særlig meget identitet op på at smide om sig med plastik. Så det er ting, man kan se sig selv gøre uden de store afsavn eller omkostninger for én selv, siger Kia Ditlevsen.
En del af forklaringen til, at mange danskere holder stædig fast i deres kød, er, at meldingerne fra myndigheder og politisk side, kan stå i modsætning til hinanden, mener forskerne
– Når vi har politikere, der fx siger, at danskerne skal blive ved med at spise pasta og kødsovs, er det med til at understøtte en idé om, at vi bare kan fortsætte vores kødforbrug, som vi plejer. Samtidig siger Fødevarestyrelsens nye kostråd, at vi skal spise væsentligt mindre kød. Så der er en diskrepans i udmeldingerne fra myndigheders og magthaveres side, siger Kia Ditlevsen og slutter:
– Hvis der skal skabes mere klarhed og mindre forvirring hos forbrugerne, så det bliver sværere at komme med socialt acceptable undskyldninger og retfærdiggørelser, skal der også være nogle tydelige udmeldinger fra politikernes og myndighedernes side. Udmeldinger, der entydigt bakker op om vigtigheden i at skære ned på kødet. Det er også noget, som EU fremhæver. Det gør det nok ikke alene, men det kunne i hvert fald hjælpe folk lidt på vej.
Kilde: KU
